Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

0DKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Produkter

Lotus

123
  1  
Ole Lynggaard er et dansk smykkebrand, der er kendte for deres altid høje kvalitet og gennemførte design. Du finder her på siden vores udvalg af produkter fra serien ved navn Lotus.
Lotusserien er inspireret af den smukke lotusblomst, og på eksempelvis Ole Lynggaard-ringene i serien omkranser sirligt foldede lotusblade smukke ædelstene i alverdens forskellige nuancer. De bløde former giver ringene et feminint og drømmende udtryk, og stenene er med til at give ringene deres helt unikke udseende. 
Du finder i Lotusserien fine Ole Lynggaard-ringe i fire forskellige størrelser. Derudover findes der også både halskæder og smukke øreringe i denne kollektion. Det vil sige, at du kan sammensætte et helt sæt af Lotusser fra Ole Lynggaard, hvis du vil. Du kan naturligvis også kombinere design fra denne serie med nogle af de mange andre elegante smykker fra danske Ole Lynggaard.

Vælg imellem sten i utallige forskellige farver

Er du på udkig efter en smuk Ole Lynggaard-ring, er du landet det helt rette sted. De skønne Lotusringe er elegante og feminine, og deres bløde former giver dem et roligt udtryk, der sender tankerne imod naturen – akkurat ligesom det er tilfældet med eksempelvis serien ved navn Leaves.
Lotusringene kommer med alverdens forskellige stene i, og du skal således blot gøre op med dig selv, om du vil have en Ole Lynggaard-ring med for eksempel en topas, en ametyst eller en turkis i. Da du netop kan vælge imellem mange forskellige stene, kan du uden tvivl finde et design, der er helt perfekt for netop dig. Det sværeste bliver sandsynligvis at vælge. 
Uanset hvilken sten du forelsker dig i, får du her smykkedesign af den allerhøjeste kaliber. De mange design har et boheme-inspireret look, og du får således smykker, der henleder tankerne på eventyr og magi, når du vælger Lotus.

Brug dine Lotusringe alene eller sammen med andre smykker 

De mange smukke ringe i denne serie kan kombineres på kryds og tværs akkurat, som du har lyst til. Vælg eksempelvis flere ringe med forskellige stene i for at kreere dit eget personlige look. Du kan desuden med fordel kombinere ringene med andre smykker fra Lotusserien.
Køber du et fuldt sæt af øreringe, halskæde og én eller flere fingerringe, kan du skabe et gennemført og elegant look. Et sådant sæt vil uden tvivl kunne løfte ethvert outfit til helt nye højder, og mangler du smykker til den næste store fest, er Lotus fra Ole Lynggaard et godt bud.
Med Lotus får du drømmende, feminint bohemedesign. Gå på opdagelse i universet allerede nu.
 
Følg #vibholmguldogsoelv på Instagram